Malekursus i Cortona – Toscana

Kursusleder: Uffe Boesen

 

Cortona 28.06 – 06.07. 2019 - 9 dages flyrejse

Cortona er, som de fleste af Italiensk Forums medlemmer ved, en lille perle i det sydøstlige Toscana, højt hævet over Valdichianadalen, fredfyldt og med smukke bygninger fra middelalderen og renæssancen.

Byen blev grundlagt af etruskerne i det 9. årh før vor tidsregning og var en af etruskernes vigtigst byer. Den etruskiske bymur, der omkranser hele byen, er et markant vidnesbyrd om denne vigtige periode i byens historie. I det 2. årh. f.Kr. blev den erobret af romerne, men bevarede en vis autonomi.

En anden opblomstring havde byen i middeladeren fra det 11. årh., da den blev en selvstændig bystat.

Byen er lille, men med mange seværdigheder i form af kirker og palæer fra middelalder og renæssance og utroligt livlig med et utal af caféer og restauranter og et rigt kulturliv.

Cortona er også det perfekte udgangspunkt for udflugter til byer i både Toscana og Umbrien.

I Cortona bliver der en byvandring og museumsbesøg med en lokal, engelsktalende guide.

Der bliver derudover udflugter til den velbevarede middelalderby Gubbio i Umbrien og en tur ud på landet, hvor vi kører gennem varierede landskaber og besøger den maleriske lille middelalderby Cetona og et franciskanerkloster nær denne, som er genopbygget af en gruppe af tidligere stofmisbrugere, som her har skabt et bofællesskab. På denne tur gør vi også et stop i kurbyen San Casciano dei Bagni, berømt for sine varme kilder, og vi slutter af med en stor middag på vingård, der ligger i storslået landskab.

Kursuslederens præsentation

Lidt om indholdet:

På kurset vil der være mulighed for at øve forskellige akvarelteknikker såsom: vådt i vådt, lys, kontrast og farveteknikker. Ved at øve disse teknikker får du en indføring i akvarelmaleriets tekniske muligheder og udfordringer.

Målsætningen med kurset er; at komme i berøring med din kreativitet, og skabe grobund for kunstnerisk udfoldelse. Derudover handler kurset om at give dig mulighed for at opleve og erfare den kreative proces.

Alle kan være med. Uanset erfaring med akvarelmaling er du velkommen. Der tages hensyn til den enkeltes ønsker og niveau. Du vil blive vejledt igennem de forskellige øvelser.

Lidt om mig:

Siden 2013 har jeg koncentreret mig om akvarelmaling på daglig basis, hvilket har været en rejse ind i akvarelmaleriets mange muligheder og udfordringer. Denne rejse har resulteret i en lang række forskellige kunstneriske udtryk både i det abstrakte og det figurative billedsprog.

Udgangspunktet for at male akvarel var at fordybe mig i den kreative proces, hvor hovedfokus var på at dygtiggøre mig i akvarelmaleri, samt at lære teknikker såsom: vådt i vådt, abstrakt, figurativ, lys, skygger og farver m.m. Naturen er ofte omdrejningspunkt for mine motiver, da den kan skabe afsæt for billeddannelse, der rummer både det figurative og mere fantasifulde islæt.

Uover traditionel akvarel maling, har jeg også arbejdet med intuitiv akvarel maling. I denne proces arbejder jeg ud fra nogle andre kriterier end jeg ellers gør. I intuitiv akvarel maling er det ikke de kunstneriske færdigheder, der er det afgørende for den kreative proces, da det centrale er at komme i kontakt med det umiddelbare og følge den impuls der opstår i processen. Min erfaring med intuitiv akvarel og traditionel maling videreformidler jeg, i form af kurser og lignende.

Se også min hjemmeside: www. uffeboesen.dk

Rejselederen på denne rejse er Niels Bertelsen, som i mange år har ledet ture til Toscana og som kender Cortona og området omkring byen bedre end nogen.

Niels har fornylig skrevet en bog om området: "Omveje i Toscana", Undergrundens Forlag, København.

Deltagerantal

Denne rejse har også deltagelse af kursister på et malehold med svensk kursusleder og en kulturrejse.
Der er således mulighed for at man kan deltage i denne malerejse sammen med en eller flere deltagere på de andre rejser (se disse).
På denne malerejse vil der være ca.10 deltagere, på de andre hold det samme.

 

Dagsprogram
 
Fredag 28.06
11.10 Flyafgang fra København med SAS
13.40 ankomst Rom
Transfer Rom-Cortona og indkvartering
19.00 Samling på klosterpensionens terrasse og derefter kort orienterende byvandring
20.00 Tilbud om stor, fælles middag på karakteristisk restaurant, inkl. vin, vand og kaffe (ca. kr. 275,-)
 
Lørdag 29.06
09.00-13.00 Kursus
14.00 Reception på rådhuset
15.00-18.00 Byvandring med lokal engelsktalende guide i Cortona med efterfølgende besøg på etruskermuseet (inkluderet - der betales dog entré til museet: 4€)
 
Søndag 30.06
09.00-13.00 og 15.00-17.00 Kursus
 
Mandag 01.07
09.00-13.00 og 15.00-17.00 Kursus
 
Tirsdag 02.07
09.00-13.00 og 15.00-17.00 Kursus
 
Onsdag 03.07
09.00-13.00 Kursus
 
 
15.00-24.00 Udflugt med egen bus ud på landet med stop i middelalderbyen Cetona, bofællesskabet for ex-narkomaner Mondo X, kurbyen San Casciano dei Bagni afsluttende med stor middag på vingården il Poggio ved landsbyen Celle sul Rigo. (Udflugten er inkluderet, men der betales for middagen: kr. 300,- inkl. vin, vand og kaffe).
 
Torsdag 04.07
09.00-13.00 og 15.00-17.00 Kursus
 
Fredag 05.07
08.30-18.00 Udflugt i egen bus til middelalderbyen Gubbio.
 
    
Gubbio er en af de bedstbevarede middelalderbyer i Italien. Langt de fleste bygninger i den gamle bydel er opført i 1200- og 1300-tallet. På vores byvandring skal vi besøge kirken San Francesco, den hængende plads Piazza Grande med Palazzo Pretorio og Palazzo dei Consoli med dets bymuseum, som vi skal besøge, hertugpaladset og domkirken.
Efter byvandringen vil der være nogle timer til fri disposition til frokost og udforskning af byen på egen hånd.
20.00 Tilbud om afsluttende middag i Cortona
 
Lørdag 06.07
Formiddag: marked i Cortona
11.00 Ophængning af ugens arbejder på klosterpensionen Betania
12.00 Ferniseering
Der serveres vin og sandwich.
15.30 Transfer til Rom
21.00 Flyafgang
23.30 Ankomst København

Indkvartering

Deltagerne tilbydes indkvartering på klosterpensionen Betania, som ligger lige uden for den etruskiske bymur, 5 minutters gang fra hovedgaden Via Nazionale.

Klosterpensionen Betania ejes af en nonneorden, men drives ikke længere af nonnerne selv. Den er enkel, og værelserne har hverken TV eller minibar.
Dobbeltværelserne har alle privat bad. Enkeltværelserne er små, har håndvask og deler badeværelse (to værelser om ét badeværelse), men man kan bestille dobbeltværelse som enkeltværelse med privat bad (mod betaling af et ekstra tillæg). Der er morgenmadssal og fællesrum.
Fra klostret er der en vidunderlig udsigt over dalen Valdichiana, som kan nydes fra mange af værelserne og den store terrasse. Der er gratis wi-fi i stue ved receptionen.
Morgenmad er inkluderet på klostret.

Ønskes det at bo på anden klosterpension, i lejlighed eller på hotel, kan det lade sig gøre. Se eksempler herpå nedenfor.

 

Villa Margherita
er som Betania en klosterpension. De to klosterpensioner ligger lige over for hinanden. Den er helt nyrenoveret og værelsesstandarden er højere end på Betania. Værelserne har alle privat bad med hårtørrer, TV, telefon og air condition. Der er morgenmadssal, have og terrasse (men terrassen har ikke helt samme gode udsigt som Betania).
Morgenmad er inkluderet.

Alternativ indkvartering: lejligheder

Cortona Charme
Taglejlighed i palæ midt på hovedgaden i Cortona. Lejligheden har en kæmpestor, møbleret terrasse med panoramaudsigt, opholdsstue med spisebord og stole og siddeafdeling og pejs, stort spisekøkken, 2 dobbeltværelser, det ene med dobbeltseng og det andet med to enkeltsenge, samt hems med skrivebord,
Der er sat-TV, wifi, opvaskemaskine og vaskemaskine.

 

Piccola Terrazza
Lejlighed, fredeligt beliggende ud til lille gård lige bag hovedgaden, bestående af spise/opholdsstue med køkkenhjørne, 2 dobbeltværelser og badeværelser samt en lille terrasse med udsigt over byens tage og dalen.
Der er vaskemaskine, opvaskemaskine, air condition og sat-TV.

      

Grande terrazza
Lejlighed, centralt, men alligevel fredeligt beliggende, 5 minutters gang fra Rådhuspladsen.
Lejligheden indholder lille forstue med sofa, spisekøkken, badeværelse med kar, vask, WC og bidet og 2 dobbeltværelser samt en stor møbleret terrasse.
 
   
 
Il Nido
Charmerende, centralt beliggende lejlighed, lidt oppe i byen, 5 minutters gang fra rådhuspladsen, indeholdende spis/opholdsstue med kitchenette, soveværelse med dobbeltseng, badeværelse med brusekabine, wc, bidet og håndvask samt gårdhave med terrassemøbler. Der er vaskemaskine, mikrobølgeovn, TV og wi-fi.
 
     
San Benedetto
Lejlighed få hundrede meter fra Cortonas centrale plads Piazza delle Repubblica med storstlået udsigt over dalen og Trasimenersøen. Lejligheden består af spise/opholdsstue med TV, åbent køkken og sovesofa, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet, bidet, håndvask, bruser og vaskemaskine.

Der er også mulighed for andre lejligheder.

Indhent venligst tilbud.

Pris pr. person i dKr
I DB med morgenmad på klosterpensionen Betania 8.895
I E med morgenmad på klosterpensionen Betania - tillæg 200
I DB som EB med morgenmad på klosterpensionen Betania - tillæg 900
I DB med morgenmad på klosterpensionen Villa Margherita - tillæg 450
I EB med morgenmad på klosterpensionen Villa Margherita - tillæg 800
I lejligheden Piccola Terrazza ved 2 personer * -  tillæg 200
I lejligheden Grande Terrazza ved 2 personer - fradrag 600
I Lejligheden Cortona charme ved 3 personer - tillæg 300
I lejligheden Nido ved 2 personer - fradrag 200
I lejligheden Nido ved 1 person - tillæg 2000
I Lejligheden San Benedetto ved 2 personer - fradrag 750
I lejligheden San Benedetto ved 1 person - tillæg 850
*   Slutrengøring 50 € (25 € pr. person)
 
DB = Dobbeltværelse med bad
 
EB = Enkeltværelse med bad
 
E = enkeltværelse med håndvask, deler bad med én anden person
 

Grundprisen inkluderer for deltagerne:

  • Flyrejse København – Rom t/r med SAS

  • Skatter og afgifter pr.

  • 8 overnatninger i valgte indkvartering (på klosterpensionerne inkl. morgenmad)

  • Lufthavnstransfer t/r

  • Udflugter og rundvisninger iflg program

  • Lokale guider

  • Receptioner

  • Kursus iflg program

  • Rejseleder fra rejsens start til slut

OBS - Der er ikke inkluderet turistskat, pt 2 € pr. person pr. nat

Udover ovenstående pris skal deltagerne betale 200 kr. pr. person i kontingent til Italiensk Forum, hvis man ikke allerde er medlem.

 

REJSEBESTEMMELSER

For at deltage i rejse med Italiensk Forum er det en forudsætning at alle deltagere er medlem af foreningen. Kontingentet er kr. 200,- pr. person og er gyldig i det år rejsen foretages i.

Bestilling og betaling

Du kan bestille din rejse ved at sende en e-mail til info@italienskforum.dk

Husk at angive alle deltageres navne præcis som de er anført i deres pas. Foreningens tekniske arrangør AlfA Travel A/S sender bekræftelse med indbetalingskort. Depositum er kr. 1.700,- pr. deltager og beløbet skal indbetales senest den dato, som er anført på girokortet. Restbeløbets forfaldsdato fremgår af bekræftelsen samt girokort. Det er også muligt at overføre betaling via homebanking til AlfA Travel A/S konto (reg.nr. 7670) 5586065. Husk ved bankoverførsel at anføre bookingnummer. Overholdes de anførte betalingsfrister ikke, forbeholder AlfA Travel A/S forbeholder sig retten til at annullere rejsen uden varsel, hvis det skulle blive nødvendigt

Priser

Priserne er pr. person, med mindre andet er nævnt i rejsebeskrivelsen.

 

Afbestillingsforsikring

Vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring.

Forsikringen kan tegnes hos AlfA Travel A/S, og dækker afbestilling før afrejse i tilfælde af akut opstået sygdom, alvorlig tilskadekomst eller dødsfald hos den rejsende selv eller dennes familie samt andre forhold jf. forsikringsbetingelserne. Vi anbefaler, at betingelserne læses grundigt igennem.

En afbestillingsforsikring, der dækker den enkelte rejse, koster 6% af rejsens grundprisen (inkl. evt. enkeltværelsestillæg). For de fleste af de udbudte rejser, kan det betale sig at tegne en kombineret årsafbestillings- samt årsrejseforsikring, der gælder i 1 år fra tegningsdatoen. Priserne skal tillægges 1,1% i skadesafgift til staten. Ønskes forsikringen så oplys venligst CPR-nummer ved bestillingen.

 

Afbestillingsregler

Ved afbestilling mere end 60 dage før afrejse er depositum fortabt.
Ved afbestilling mindre end 61 dage, men mere end 14 dage før afrejse er udover
depositum 50% af rejsens pris fortabt.
Ved afbestilling mindre end 15 dage før afrejse er rejsens totale pris fortabt.

Hoteller og værelser

På hjemmesiden fremgår beskrivelsen af hotellerne. I den forbindelse gør vi opmærksom på, at enkeltværelser ofte er små og ikke af samme standard som dobbeltværelser. Ved tresengsværelser er det oftest dobbeltværelser med opredning. Specielle ønsker om værelser vil så vidt muligt blive imødekommet, men det er altid uden garanti.

Prisændringer

Der tages forbehold for prisændringer efter aftalens indgåelse der skyldes: ændrede transportpriser, nye skatter og afgifter, ændrede valutakurser. I tilfælde af prisændringer informerer AlfA Travel A/S hurtigst muligt. Prisændringer afledt af ovenstående berettiger ikke at afbestille rejsen. AlfA Travel A/S er ikke berettiget til at ændre prisen, når slutbeløbet er indbetalt, med mindre prisændringen skyldes kundens egne forhold.

AlfA Travel A/S ansvar

AlfA Travel A/S er ansvarlig for at de i bekræftelsen / fakturaen indgåede aftaler overholdes. Opstår der mangler undervejs eller på rejsemålet, skal kunden underrette AlfA Travel A/S, således at AlfA Travel A/S får mulighed for at afhjælpe manglen inden for rimelig tid. Såfremt AlfA Travel A/S kan afhjælpe en mangel inden for rimelig tid, har kunden ikke krav på erstatning. Såfremt en mangel først meddeles AlfA Travel A/S efter hjemkomst, fortabes retten til at gøre indsigelse.

Krav om erstatning fordrer, at kunden har skriftlig dokumentation for, at der er gjort opmærksom på mangler hos hotel eller transportør.

En evt. reklamation skal være AlfA Travel A/S i hænde senest 14 dage efter hjemkomsten. I modsat fald fortabes retten til at gøre indsigelse.

Ansvarsbegrænsninger

AlfA Travel A/S ansvar for person- og tingskade er begrænset til de erstatningsbeløb, der er fastsat i de internationale konventioner, som bl.a. international flytransport – begrænset i henhold til Warszawa-konventionen. Internationale togtransporter – DOTF/CIF konventionen. Internationale skibstransporter – Athen konventionen

Bagage

Det er kundens ansvar at være forsikret i tilfælde af tyveri, mistet eller beskadiget bagage. Desuden påhviler det den enkelte deltager at sikre sin egen bagage ved transfer og bus- eller togskifte.

Rejseforsikring

Det påhviler deltagerne selv at være tilstrækkeligt forsikringsdækket til lægebehandling, tandlæge, sygehusophold og evt. tilkaldelse/sygeledsagelse og hjemtransport.

Vi anbefaler at der tegnes rejseforsikring – dette er vigtigere end nogensinde, idet rejsesygeforsikringen på det gule sygesikringskort er afskaffet for udenlandsrejser. Som tidligere er du heller ikke dækket for evt. hjemtransport. Det blå EU-sygesikringskort afløser det gule, men med det blå kort sidestilles du med borgerne i pågældende land du rejser til. Ved rejser til lande uden for EU/EØS området, gælder det blå EU-sygesikringskort ikke. Det betyder at rejsende til fx Tyrkiet skal sørge for at tegne en privat rejseforsikring.

 

Glemte sager

Der vil blive opkrævet et ekspeditionsgebyr på kr. 100,- pr. sag samt udgift til porto.

 

 

 

 

 

 

 

 

Powered by Website Baker