fra medlem til medlem

Det er meningen med denne side at skabe et forum for medlemmerne, hvor man f.eks. kan søge en eller flere ledsagere til en påtænkt rejse, foreslå rejsemål for fællesrejser, kommentere rejser man tidligere har været på, til inspiration for andre m.m.

Ordet er frit. Send dit bidrag til italiensk@forum.dk

eller skriv i gæstebogen

 

Boligudveksling

Fra en gruppe romere har vi modtaget en henvendelse om boligbytte.
De foreslår enten at være værter for enlige eller par, og siden at komme på genvisit i Danmark på samme betingelser.
Som alternativ tilbyder de, at låne deres lejligheder ud samtidig med, at de så til gengæld bor i danskeres bolig.
Hvis du er interesseret i dette projekt så kontakt foreningen.
 

Rejsefæller

Foreningen har modtaget flere henvendelser fra enlige, der søger rejsefæller til en af rejserne i foreningens regi eller på egen hånd, f.eks. en forlænget weekendtur til Rom.
Fordelene som bliver nævnt er, at det vil være mere  trygt at rejse på denne måde, og at det vil være rart at have nogle at delle sine oplevelser med.
Man ville event. også kunne spare nogle penge, f.eks. ved at dele værelse.
Søger du også en rejsefælle, så kontakt foreningen.
 

Feriebolig

Et par medlemmer har henvendt sig for at efterlyse andre medlemmer, der kunne være interesseret i at leje en feriebolig på landet  i Toscana i efteråret eller næste forår.
Det skulle gerne være et  sted, hvor man kunne komme til med offentlige transportmidler, idet disse to medlemmer ikke selv kører bil.
Man forestiller sig en større bolig, ikke alene for selskabets skyld, men også fordi det ville gøre opholdet væsentligt billigere.
Er det noget for dig, så kontakt foreningen.
 
 
 
 
 

 

 

print