Kulturrejse Toscana - juni/juli 2016

Rejsen er udsolgt

9 dages flyrejse til middelalderens og renæssancens Toscana og Umbrien

Cortona 27.06 – 05.07. 2016

Cortona er, som de fleste af Italiensk Forums medlemmer ved, en lille perle i det sydøstlige Toscana, højt hævet over Valdichianadalen, fredfyldt og med smukke bygninger fra middelalderen og renæssancen.

Cortona er også det perfekte udgangspunkt for udflugter til byer i både Toscana og Umbrien.

I Cortona bliver der en byvandring og museumsbesøg med en lokal, engelsktalende guide.

Der bliver derudover tre udflugter med turistbus, til de mest velbevarede middelalderbyer i Mellemitalien, Siena og Gubbio, og en tur ud på landet til mindre byer beliggende i en skøn natur.

Vi har også udflugt til en berømt renæssanceby, Arezzo, med spændende kunst og akitektur, fine caféer og restauranter Denne sidstnævnte tur foretages med tog.

Rejseleder på denne rejse, er Niels Bertelsen, som gennem mange år har ledet ture til Toscana og kender byen og området bedre end nogen.

Bemærkninger vedrørende denne rejse
Udover deltagerne i denne rejse, vil der samtidig være malekurser, et med dansk lærer, og et med svensk, samt et sprogkursus.
Der er således mulighed for at man kan rejse med en ægtefælle, kæreste ven eller veninde, hvor man har forskellige aktiviteter nogle af dagens timer og fælles arrangementer på andre.
Du kan læse om disse kurser ved at klikke dig ind på disse i menuen her til venstre.
 
Indkvartering
Deltagerne tilbydes indkvartering på klosterpensionen Betania, som ligger lige uden for den etruskiske bymur, 5 minutters gang fra hovedgaden Via Nazionale.
Klostret er enkelt, men pænt, og der er et meget venligt og imødekommende personale, der ikke længere er nonner, men en gruppe unge mennesker. 
 
 
 
Fra klostret er der en vidunderlig udsigt over dalen Valdichiana, som kan nydes fra mange af værelserne og den store terrasse.
Morgenmad er inkluderet på klostret.
Ønskes det at bo i lejlighed, kan det lade sig gøre. Se eksempler herpå nedenfor.
 
Alternativ indkvartering: lejligheder
 
Casa dell'artista
Smuk feriebolig for 2-4 personer i 4 etager i fredelig gade lige bag ved hovdgaden bestånde af i stueetagen: stor entré med trappe op til 1. sal, hvor der er stort landkøkken med spisebord og udgang til delvis overdækket stor, møbleret terrasse med udsigt over byens tage og dalen.
På 2. sal er der dobbeltværelse og badeværelse, på 3. sal stor højloftet stue med sovesofa og badeværelse, og fra stuen er der trappe op til hems med dobbeltseng.
En meget speciel lejlighed, hvad indretningen angår (arkitekten har valgt, af æstetiske grunde, at badeværelserne ikke skal have døre - men et forhæng).
Der er sat-TV, opvaskemaskine og vaskemaskine.
 
 
Tornasole
Dejlig lejlighed 100 m fra Rådhuspladsen, som man har udsigt til fra lejlighedens terrasse.
Den indeholder entré, stor spisestue med køkken, dobbeltværelse og badeværelse.
Der er air condition, vaskemaskine, opvaskemaskine, mikrobølgeovn, sat-TV, stereo og internetforbindelse.
 
Piccola Terrazza
Lejlighed, fredeligt beliggende ud til lille gård lige bag hovedgaden, bestående af spise/opholdsstue med køkkenhjørne, 2 dobbeltværelser og badeværelser samt en lille terrasse med udsigt over byens tage og dalen.
Der er vaskemaskine, opvaskemaskine, air condition og sat-TV.
 
 
  
 
 
 
 

Grande terrazza
Lejlighed, centralt, men alligevel fredeligt beliggende, 5 minutters gang fra Rådhuspladsen.
Lejligheden indholder lille forstue med sofa, spisekøkken, badeværelse med kar, vask, WC og bidet og 2 dobbeltværelser samt en stor møbleret terrasse.

Dagsprogram        

Mandag 27.06 - 1. dag

09.20 Seneste mødetidspunkt i Kastrup lufthavn
10.20 Afgang med Norwegian
12.55 Ankomst Rom
Transfer Rom-Cortona og indkvartering
20.00 Tilbud om middag på en af byens bedste restauranter. Der serveres 4 retter. Pris inkl. vin, vand og kaffe ca. kr. 240,- (32 €).
 
Tirsdag 28.06 - 2. dag
Formiddagen til fri disposition
14.30 Reception på rådhuset
15.30-18.30 Guidet byvandring med besøg på Cortonas spændende kunstmuseum - Museo Diocesano (inkluderet - der betales dog 4 € i entré til museet).
 
Ondag 29.06 - 3. dag
09.00-18.00 Udflugt til Arezzo med tog.
 
Torsdag 30.06 - 4. dag
15.00-24.00 Tur ud på landet med egen bus. Vi kører først langs Trasimenersøen og derefter videre forbi Chiusi til den maleriske, lille middelalderby Cetona, hvor vi gør stop. Derefter fortsætter vi til af de ældste franciskanerklostre, San Francesco, som ligger ved foden af bjerget Monte Cetona. Vi besøhger klosteret, der er restaureret på forbilledlig vis af en gruppe ex-narkomaner, og som fungerer som bofællesskab.Vi fortsætter videre til en anden middalalderby, kendt for sine termalbade, San Casciano dei Bagni. Her vil der være mulighed for at bade i bassin ude i naturen. Vi afslutter vores tur på vingården il Poggio, hvor der tilbydes en stor middag med 5-6 retter + vin, vand og kaffe. Selve turen er inkluderet i rejsens pris, men der betales kr. 300,- for middagen (40 €).
 
Fredag 01.07 - 5. dag
09.00-12.00 Vandretur til det franciskanske eremitkloster Le Celle - 4 km fra Cortona (inkluderet)
 
Lørdag 02.07 - 6 dag
Formiddag: marked i Cortona
resten af dagen til fri disposition.
Man kan enten blive i Cortona eller tage en tur med tog til Orvieto eller Firenze (ca. en times kørsel med tog).
 
Søndag 03.07 - 7. dag
09.00-18.30 Udflugt til Gubbio i Umbrien. Vi kører den smukke tur gennem bjergene bag Cortona og derefter over den eugubinske højslette.
Vi starter vores besøg med en guidet byvandring med lokal, engelsktalende guide til nogle af byens vigtigste middelalderkirker og palæer og med besøg på bymuseet med en rig antiksamling og pinakotek.
Efter byvandringen vil vi have to-tre timer til fri disposition.
På hejmturen vil vi køre forbi Umbriens hovedby Perigia og Trasimenersøen.
 
Mandag 04.07 - 8. dag 
14.30-23.30 Udflugt til Siena, den vigtigste middelalderby i Toscana.
Der vil først være en guide byvandring med lokalguide til nogle af de vigtigste kirker, bl.a. den overdådige domkirke, den muslingeskalformed rådhusplads med det imponerende rådhus og gennem de krogede gader.
20.00 Tilbud om middag på karakteristisk restaurant. Pris ca. 25 €.
 
Tirsdag 05.07
10.00 Reception og fernisering på klosterpensionens terrasse.
De to malehold viser ugens produktion frem.
Der bydes på et glas vin og lidt at spise (inkl.)
12.00 Afrejse fra Cortona
17.15 Flyafgang fra Rom/Fiumicino lufthavn
19.45 Ankomst til København/Kastrup lufthavn
 
Grundpris kr. 7.295,-    1/2 dobbeltværelse på klosterpensionen inkl. morgenmad
Tillæg dobbelt- som enkeltværelse med bad/toilet kr. 1.800,-

Tillæg enkeltværelse med delebad kr. 900,- (2 værelser om et badeværelse)


Alternativ indkvartering - lejligheder: 

 

Tillæg/fradrag pr. person ved indkvartering i lejlighed:
 
Piccola Terrazza  tillæg    kr. 570,- v/ 2 personer
Piccola Terrazza  tillæg    kr.    0,-  v. 3 personer
 
Grande Terrazza tillæg    kr. 325,- v. 2 personer
Grande Terrazza fradrag  kr. 420,- v. 3 personer 
Grande Terrazza fradrag  kr. 780,- v. 4 personer
 
Lejlighederne Tornasole, San Sebastiano og Beato Guido
Tillæg ved 1 person =  kr. 1.900 pr. person pr. person
Fradrag ved 2 personer = kr. 115 pr. person pr. person

 

Der kan tilbydes andre lejligheder end ovenstående. Indhent venligst tilbud.

 

 

Prisen inkluderer for deltagerne:

  •  Flyrejse København – Rom t/r med Norwegian
  •  Skatter og afgifter pr. 12. oktober 2015
  •  8 overnatninger på Klosterpensionen inkl. morgenmad
  •  Lufthavnstransfer t/r
  •  3 heldagsudflugter med privat bus i følge program
  •  1 heldagsudflugt med tog i følge program
  •  Rejseleder fra rejsens start til slut
  •  Guidet byvandring med lokal, engalesktalende guide i Cortona, Siena og Gubbio
  •  Vandretur til eremitklosteret Le Celle uden for Cortona
  •  2 receptioner i følge program
  •  Skatter og afgifter    

OBS - Der er ikke inkluderet turistskat (2 € - 15 kr - pr. person pr. nat), som betales direkte i Cortona

 

Udover ovenstående pris skal deltagerne betale 200 kr. pr. person i kontingent til Italiensk Forum, hvis man ikke allerede er medlem.

 

Deltagerantal

I denne gruppe vil der være ca. 8-10 deltagere (den samlede gruppe: kulturhold, sproghold og to malehold vil til sammen max udgøre ca 25 personer).

 

Rejsebestemmelser
Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfristen er 15. april 2016. Det er meget vigtigt, at tilmeldingen er Italiensk Forum i hænde senest denne dato, men det kan ikke garanteres, at der stadig er plads denne dato, så hurtig tilmelding er vigtig, hvis du vil sikre dig plads.

 

REJSEBESTEMMELSER

For at deltage i rejse med Italiensk Forum er det en forudsætning at alle deltagere er medlem af foreningen. Kontingentet er kr. 200,- pr. person og er gyldig i det år rejsen foretages i.

Bestilling og betaling

Du kan bestille din rejse ved at sende en e-mail til info@italienskforum.dk Husk at angive alle deltageres navne præcis som de er anført i deres pas.

Foreningens tekniske arrangør AlfA Travel A/S sender bekræftelse med indbetalingskort. Depositum er kr. 1.700,- pr. deltager og beløbet skal indbetales senest den dato, som er anført på girokortet. Restbeløbets forfaldsdato fremgår af bekræftelsen samt girokort. Det er også muligt at overføre betaling via homebanking til AlfA Travel A/S konto (reg.nr. 7670) 5586065. Husk ved bankoverførsel at anføre bookingnummer. Overholdes de anførte betalingsfrister ikke, forbeholder AlfA Travel A/S sig ret til at annullere rejsen uden varsel.

Afbestillingsforsikring
Vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring.
Forsikringen kan tegnes hos AlfA Travel A/S, og dækker afbestilling før afrejse i tilfælde
af akut opstået sygdom, alvorlig tilskadekomst eller dødsfald hos den rejsende selv eller
dennes familie samt andre forhold jf. forsikringsbetingelserne. Vi anbefaler, at betingelserne læses grundigt igennem.
En afbestillingsforsikring, der dækker den enkelte rejse, koster 6% af rejsens grundprisen (inkl. evt. enkeltværelsestillæg). For de fleste af de udbudte rejser, kan det betale sig at tegne en kombineret årsafbestillings- samt årsrejseforsikring, der gælder i 1 år fra tegningsdatoen. Priserne skal tillægges 1,1% i skadesafgift til staten. Ønskes forsikringen så oplys venligst CPR-nummer ved bestillingen.
 
Afbestillingsregler
Ved afbestilling mere end 60 dage før afrejse er depositum fortabt.
Ved afbestilling mindre end 61 dage, men mere end 14 dage før afrejse er udover
depositum 50% af rejsens pris fortabt.
Ved afbestilling mindre end 15 dage før afrejse er rejsens totale pris fortabt.
 
Prisændringer
Der tages forbehold for prisændringer efter aftalens indgåelse der skyldes: ændrede
transportpriser, nye skatter og afgifter, ændrede valutakurser. I tilfælde af prisændringer
informerer AlfA Travel A/S hurtigst muligt. Prisændringer afledt af ovenstående berettiger ikke at afbestille rejsen. AlfA Travel A/S er ikke berettiget til at ændre prisen, når slutbeløbet er indbetalt, med mindre prisændringen skyldes kundens egne forhold.
 
AlfA Travel A/S ansvar
AlfA Travel A/S er ansvarlig for at de i bekræftelsen / fakturaen indgåede aftaler overholdes. Opstår der mangler undervejs eller på rejsemålet, skal kunden underrette AlfA Travel A/S, således at AlfA Travel A/S får mulighed for at afhjælpe manglen inden for rimelig tid. Såfremt AlfA Travel A/S kan afhjælpe en mangel inden for rimelig tid, har kunden ikke krav på erstatning. Såfremt en mangel først meddeles AlfA Travel A/S efter hjemkomst, fortabes retten til at gøre indsigelse.
Krav om erstatning fordrer, at kunden har skriftlig dokumentation for, at der er gjort opmærksom på mangler hos hotel eller transportør.
En evt. reklamation skal være AlfA Travel A/S i hænde senest 14 dage efter hjemkomsten. I modsat fald fortabes retten til at gøre indsigelse.
 
Ansvarsbegrænsninger
AlfA Travel A/S ansvar for person- og tingskade er begrænset til de erstatningsbeløb, der er fastsat i de internationale konventioner, som bl.a. international flytransport – begrænset i henhold til Warszawa-konventionen. Internationale togtransporter – DOTF/CIF konventionen. Internationale skibstransporter – Athen konventionen
 
Bagage
Det er kundens ansvar at være forsikret i tilfælde af tyveri, mistet eller beskadiget
bagage. Desuden påhviler det den enkelte deltager at sikre sin egen bagage ved transfer
og bus- eller togskifte.
 
Rejseforsikring
Det påhviler deltagerne selv at være tilstrækkeligt forsikringsdækket til lægebehandling, tandlæge, sygehusophold og evt. tilkaldelse/sygeledsagelse og hjemtransport.
Vi anbefaler at der tegnes rejseforsikring – dette er vigtigere end nogensinde, idet rejsesygeforsikringen på det gule sygesikringskort er afskaffet for udenlandsrejser. Som tidligere er du heller ikke dækket for evt. hjemtransport. Det blå EU-sygesikringskort afløser det gule, men med det blå kort sidestilles du med borgerne i pågældende land du rejser til. Ved rejser til lande uden for EU/EØS området, gælder det blå EU-sygesikringskort ikke. Det betyder at rejsende til fx Tyrkiet skal sørge for at tegne en privat rejseforsikring.
 
Glemte sager
Der vil blive opkrævet et ekspeditionsgebyr på kr. 100,- pr. sag samt udgift til porto.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rejseforeningen Italiensk forum tilbyder rundrejser i Italien - Toscana, Umbrien, Veneto, Rom, Sardinien, Sicilien m.m., kurser i akvarelmaling, tegning, sprog, foredrag, rundvisninger, middage, vinsmagninger samt en række medlemsfordele.

 

om your travel photos.
 
print