Ferrara, Ravenna, Faenza, Po-deltaet og Bologna     
 
Denne rejse går til regionen Emilia-Romagna i Norditalien, fortrinsvis den østlige del, Romagna, som var en selvstændig region indtil den i 1947 blev sammenlagt med Emilia til den nuværende region. Vi skal dog også besøge hovedstaden i Emilia-Romagna, Bologna, i det tidligere Emilia, der absolut må opleves eller genopleves, når man er i denne landsdel.
Denne rejse er en forlængelse af Italiensk forums rejse til Emilia i september 2018 og kompletterer dermed billedet af en af Italiens smukkeste og i historisk og kulturel henseende mest interessante regioner.  
 
Ferrara, som er vores første base på rejsen, er hovedby i provinsen af samme navn i Emilia-Romagna-regionen i Mellemitalien.
Byen har godt 130.000 indbyggere og er ærkebispesæde.
I 1995 blev byen optaget på UNESCOs verdensarvsliste som unikt eksempel på en velbevaret renæssanceby. Nogle få år senere kom det nærliggende Po-delta på listen.
Den indre by har en velbevaret middelalderkerne med bl.a. et af Europas ældste universiteter (1391). Mod nord findes en renæssancebydel, der er blevet betegnet som den første moderne by i Europa.
Ferraras mange kirker og paladser stammer fra byens storhedstid i 1200-1500-t. under fyrstehuset Este, hvis store palads, Castello Estense, i gotisk stil blev opført i 1300-1500-t.
 
Byens romansk-gotiske domkirke har en rigt udsmykket facade. Palazzo Schifanoia (1300-1400-t.) har spændende freskomalerier og huser bymuseet med bl.a. kirkekunst og byhistoriske minder og Pinacoteca Nazionale i renæssancepaladset Palazzo dei Diamanti har fremragende værker af især lokale kunstnere fra 1400-1500-t.; et moderne kulturcenter rummer bl.a. Galleria d'Arte Moderna med nyere italiensk malerkunst.
 
Historie
Ferrara spillede ingen nævneværdig rolle i antikken, og først i 700-t. omtales byen under skiftende lombardisk, karolingisk og paveligt herredømme. I striden mellem pave og kejser om de italienske områder i 1100-t. blev Ferrara reelt en fri bykommune. Til stadighed spillede dog lokale, landejende adelige en politisk rolle i byen, oftest i dyb indbyrdes kamp. Omkring 1200 dukkede slægten Este op i byen med Azzolino 7. Este (1205-64), der valgtes til podestà, dvs. højeste eksekutive embedsmand, valgt for et halvt år ad gangen.
Det blev begyndelsen på en næsten 400-årig forbindelse mellem denne by og Este-familien. Fra 1250 var slægtens magtudøvere signori (byherrer), og ved 1300-t.s midte begyndte Esterne et omfattende byggeri. Fra 1400-t.s anden halvdel udfoldede der sig i den stadig ret lille by en frodig renæssancehofkultur, der placerede den blandt de mest betydningsfulde i Italien mht. arkitektur, malerkunst, digtning, teater, musik og humanistisk lærdom, og i den følgende tid tiltrak hoffet og byen mange originale ånder som fx Ludovico Ariosto, Jean Calvin og Torquato Tasso pga. esternes store og relativt frisindede mæcenat. Byen blomstrede specielt under Borso 1. (1413-71), hertug af Ferrara i 1471, og hans bror Ercole 1. (1431-1505), der begge tjente store formuer som condottièri (hærførere) i de mange lokale italienske krige.
I årene omkring 1500 blev Ferrara tredoblet i størrelse (til over 100.000 indb.) pga. en byudvidelse mod nord, der anlagdes efter renæssancens bedste byplanteorier, og Ercole indkaldte fremmede eksperter for at få skabt mere handel og produktion i sit lille hertugdømme, som lå klemt inde mellem lokale stormagter som Milano og Venezia. Den store tid gik dog mod 1500-t.s slutning på hæld, og da Esternes mandslinje uddøde i 1597, erklærede pave Clemens 8., der havde et gammelt krav på Ferrara, lenet for hjemfaldet til Pavestaten; efter 1597 og op til Napoleonstiden var Ferrara provins i Kirkestaten. I 1860 tilsluttede hertugdømmet sig det nye italienske kongerige.
 
Faenza blev grundlagt allerede i romertiden med navnet Faventia, og op gennem århundrederne var byen en vigtig handelsplads for specielt linned og vin.
I dag kan man beundre byens vigtigste seværdigheder omkring byens to centrale pladser - Piazza del Popolo og Piazza della Libertá.

På Piazza del Popolo ligger både "Palazzo del Podestà" og byens middelalderrådhus, der i sin tid var den magtfulde Manfredi-families bolig.
På Piazza della Libertà ligger byens store kirke, der er klart inspireret af den toskanske renæssance - en af de vigtigste renæssancebygninger i hele Romagna-området.
Blandt andre seværdigheder ligger et af områdets flotteste nyklassiske bygningværker Palazzo Milzetti (1792-1805) i byen. 

Fajancen stammer fra Faenza. Den kaldes også også for majolica, og grunden til at netop byen blev berømt for sit håndværk var en speciel teknik, der blev udviklet i slutningen af 1500-tallet.
Keramikerne i Faenza fandt ud af at "beklæde" den normale terracotta-keramik med et mælkehvidt beskyttende lag, hvorpå der blev malet farvestrålende dekorationer - ofte med blåt som den dominerende farve.
Dermed fik Europa en konkurrent til det kinisiske porcelæn - man havde nemlig endnu ikke luret kineserne teknikken af.
Teknikken blev så kendt og værdsat, at vi stadig i dag bruger udtrykket fajance.
Vi skal derfor naturligt besøge Museo Internazionale delle Ceramiche,  Faenzas internationale keramikmuseum.
 
 
Bologna, hvor vi bor de sidste to dage, er hovedstad i regionen Emilia-Romagna i Norditalien. Byen blev grundlagt af etruskerne helt tilbage i 534 f.Kr. under navnet Felsina. Siden, helt op til Italiens samling, har byen haft en meget omtumlet historie.
Byen har i dag ca. 370.000 indbyggere.
Mange italienske byer har et tilnavn, der refererer til byens oprindelse eller som siger noget karakteristisk om den.
Bologna her hele tre: La dotta, la grassa e la rossa – den lærde, den fede og den røde.
Den lærde skyldes byens universitet, som blev grundlagt i 1088, og dermed er den vestlige verdens ældste.
Den fede henviser til befolkningens store kærlighed til solid, opulent og velsmagende mad og den røde til byens fremherskende farve, idet de fleste bygninger er opført i teglsten, men også til byens nyere politiske forhold, idet man lige siden slutningen af 2. verdenskrig har haft et venstreorienteret styre.
Lærd og fed hører i øvrigt nøje sammen, idet man for at fastholde det store antal studerende, som i flere hundrede år gjorde universitet til Europas største og Bologna til Europas 5. største by, sørgede for at de fremmede fik en mad, som de kunne lide og i rigelige mængder.
Man har således i Bologna siden middelalderen haft et internationalt køkken for at de mange udenlandske studerrende ikke skulle føle hjemve.
Den røde kaldes den på grund af den fremherskende farve i byrummet, idet de fleste bygninger er opført i teglsten, men mange tænker med dette tilnavn også på byens politiske orientering, idet byen har haft et ventrorienteret bystyre i næsten alle årene siden 2. verdenskrig.
 
Byens historie
Bolognaområdet har været befolket fra meget tidlig tid. Der er gjort betydningsfulde fund af flere hundrede grave og henved 1000 hytter fra jernalderen (900-400 f.Kr.). Fra midten af det 6 årh. f.Kr. til slutningen af det 5. årh. f.Kr. etablerede etruskerne byen Felsina omgivet af mure. Byen blev et center for den etruskiske ekspansion i Norditalien. Denne bosættelse blev erobret og besat af barbarer indtil den i 191 f.Kr. blev erobret af romerne og udvidet og ombygget. Byen fik navnet Bononia og den udviklede sig til et centrum i det norditalienske vejsystem som et landbrugs- og handelscentrum. Den blev allerede under kejser Augustus regnet blandt de største byer i Italien.
Kristendommen kom til byen i slutningen af 300-tallet og Zama blev den første biskop.
Den hellige Petronius, som var biskop i byen i begyndelsen af 500-tallet, er byens skytshelgen. Han genopbyggede byen efter babarernes invasioner i det foregående århundrede.
Efter Det Vestromerske Riges opløsning i slutningen af 400-tallet, kom Bologna under skriftende herskere. Først blev byen en del af det byzantinske Exarkat (554-728), så det longobardiske kongerige, dernæst under frankerne (Pipin den Lille, 754-756) og endelig under kejser Karl den Store, der dog efter sin kroning i Peterskirken år 800 overdrog byen til paven. I de næste 200 år ophører pavens magt i Rom og kejserens magt bliver overladt til en række småfyrster. Først med kejser Henrik IV (1056-1105) og hans søn Henrik V (1105-1125) opnås der delvis fred mellem kejser og pave.
I begyndelsen af 1500-tallet bliver byen erobret af Pave Julius II, og tilbringer over tre århundreder derefter som en del af pavestaten, med korte fransk-østrigske afbrydelser helt frem til Italiens samling i 1860.
Byen er berømt for sine arkader. Hele 40 km er der af dem. Dem begyndte man at konstruere samtidig med universitetet, da man skulle bruge mange og billige boliger til de studerende. Da man dengang, og til dels stadig væk i dag, betalte skat af det bebyggede areal (i stueetagen) kunne man udvide husende fra 1, sal og opefter uden at betale mere i skat.
Bologna er rig på historiske bygninger fra middelalderen og renæssancen. Der er et par hundrede kirker og klostre, et utal af palæer og smukke torve med skulpturer og fontæner.
Byplanen stammer fra romerriget, og den historiske bykerne er en af de største og bedst bevarede i Europa, men selv de største gader er smalle og krogede.
Man har fra politisk hold bevidst tilstræbt en byudvikling, der har bevaret centrum med en ligelig blanding af boliger, butikker og kontorer, således at der er liv i byen både i dagtimerne og om aftenen.
Byens vartegn er de to skæve tårne Torre Garisenda og Torre degli Asinelli, begge opført i perioden 1109-1119. Santo Stefano er et unikt bygningskompleks med fire kirker fra 1000-1200 tallet.
Der er flere middelalderlige kirker og paladser fra 1200-1500 tallet og på Piazza Maggiore den mægtige kirke San Petronio. Pinacoteca Nazionale rummer en værdifuld kunstsamling og Museo Civico har betydelige arkæologiske samlinger.
Strenge regler for biltrafik gør Bologna til en pragtfuld by at spadsere og shoppe i. Centrum er lukket for privatbiler fra klokken syv morgen til otte aften, hver eneste dag året rundt.
Her finder man de store modehuses elegante butikker, og her vrimler det med restauranter, som både serverer luksusretter og enkle specialiteter.
For bologneserne har det at spise godt topprioritet. Tæt på den berømte basilika San Petronio er der et kvarter, som er et eldorado for gourmeter.
Her finder man fødevarer af højeste kvalitet, bl.a. naturligvis de lokale specialiteter som Parmaskinke, parmesanost, balsamico, pølser, herunder den bolognesiske mortadella og den berømte, håndlavede pasta tortellini.

 

Ravenna var allerede i 300-tallet bispesæde.
Da Kejser Konstantin i begyndelsen af 300-tallet flyttede Romerrigets hovedstad til Byzantium og der grundlagde Konstantinopel, så flyttede Vestrigets hovedstad til Milano.
Sidst i århundredet, da barbarerne pressede på fra nord og øst flyttedes vesthovedstaden til Ravenna, hvor den befandt sig fra 404 til Vestrigets undergang.
Kejser Honorius, 395-423, var af sin fader, kejser Theodosius, 379-395, gjort til medkejser allerede i 393, og da faderen døde i 395 blev riget delt mellem brødrene Honorius og Arcadius, hvor sidstnævnte blev kejser over Østriget, 395-408.
Med hovedstadsrang blev Ravenna derfor fra ca. 400 en vigtig arkitektonisk og kulturhistorisk byggeplads. Kejser Honorius og hans halvsøster, Galla Placidia, begyndte at opføre bygningsværker værdige for en kejserhovedstad.
Efter Honorius havde hersket over riget fra Ravenna fra 404 blev byen erobret af barbarerne i 476 under Odoaker, der blev italiensk konge under kejser Zeno i Konstantinopel.
Odoaker regerede dog ikke længe.
Ostrogoten Theodoric belejrede byen fra 489, og den faldt i 492 efter et stort slag og Odacer blev dræbt.
Herefter regerede Theodoric frem til 527.
Under kejser Justinian, 527-565, generobrede Østromerne området, og der blev i byen indsat en slags kejserlig vicekonge - en exark.
Dette system med byzantinsk overhøjhed virkede frem til 738, da lombardernes konge Luitprand ødelagde Classis, og omkring år 752 faldt selve Ravenna under hans efterfølger Aistulfs angreb.
Herefter tilhørte byen forskellige fyrstedømmer, det tysk-romerske Rige, frankerkonger, pavestaten m.fl. og Ravenna genvandt aldrig sin betydning.
Skønt krige, ikke mindst den sidste verdenskrig, har skab store ødelæggelser i byen, så er mange af de oldkristne bygninger velbevarede.
Foruden selve bygningsværkernes arkitektur er det disse bygningers mosaikker, der har gjort Ravenna berømt.
Ravenna er det eneste sted i Vesteuropa, hvor man kan se så mange mosaikker, og selv om en del af dem, siden de blev fremstillet, har været gennem ret hårdhændede restaureringer, så er Ravenna stadig et besøg værd alene for disse mosaikkers skyld.
Vi skal se mange af disse oldkristne og byzantinske bygninger under vort besøg.
 
San Apollinare Nuovo-kirken hører til de betydeligste fra det 6.årh. og er byens største kirke. Den blev opført af Theodoric, ostrogoternes konge, omkring 540. Theodoric ønskede, det skulle være den største af de arianske kirker, og dens oprindelige navn var San Martino in Coelo Aureo, hvilket navn den var kendt under frem til det 9. årh.
Pave Gregorius den Store skulle have beordret at mosaikkerne blev tildækket, da han mente at de tiltrak sig for megen opmærksomhed under de liturgiske handlinger. Hvorom alting er de stadig blændende, ikke mindst de nederste rækker af mosaikker på sidevæggene med 26 hvidklædte martyrer, der bevæger sig hen mod Kristus og apostlene på dene ene side, og lige så mange jomfruer med offergaver bevæger sig hen mod Madonna på den anden.
 
 

Battistero Neoniano, også kaldet det ortodokse dåbskapel,  blev bygget af kong Teodoric. 

Dåbskapellet er ottekantet og har fire sidekapeller. Midt i rummet står et stort ottekantet dåbskar (græsk marmor og porfyr) med den store kuppelmosaik ovenover. I centrum af denne mosaik ser vi Johannes døberen døbe Kristus i Jordanfloden.

 

 

Under den centrale dåbsscene ser vi 10 apostle, der i to rækker som i en procession bevæger sig hen mod Peter og Paulus. Navnene på apostlene står skrevet omkring deres hoveder, og i deres hænder, der er dækket af klæde, bærer de kroner, der symboliserer martyriet. De er klædt skiftevis i gyldent og hvidt klæde, og mellem dem er der placeret høje arkantusplanter.

Under apostlene  er der dekorative mønstre  rundt om otte små altre med symboler fra Apokalypsen (himmeltronen, korset, Betlehem & Jerusalem) og de fire evangelier liggende på små borde.

.

San Vitale blev opført i 547 på det sted, hvor den hellige Vitalis led martyrdøden.

Klokketårnet er fra 900-tallet, halvdelen faldt sammen ved et jordskælv i 1688, men det blev hurtigt genopbygget.
Kirken blev indviet af ærkebiskop Massimian, som er afbildet i en af de strålende mosaikke sammen med den byzantinske kejser Justinian, og kejserens hustru ser man i anden mosaik overfor.
Grundplanen er usædvanlig for en vestlig kirke. Den består af to koncentriske otte-kanter.
Kirkens interiør er i overdådig byzantinsk stil med fint gennembrudte søjlekapitæler, men i konstruktionen findes både romerske (kuplen med en diameter på 16 m.) og byzantinske (apsis og presbiterio) elementer. 

 

 

Overalt på gulve, vægge og i kuplen er der mosaikker med motiver både fra det gamle og det nye testamente.

 

Vi besøger også Galla Placidas mausolæum, den ældste bygning i byen, sandsynligvis opført omkring 450 i simple røde romanske mursten med smalle pilastre og buer, som gravmæle for kejser Honorius’ søster Galla Placidia.

 

I dag er bygningen isoleret, men var tidligere sammenbygget med kirken (Santa Croce) ved siden af.

Indenfor er bygningsstrukturen et latinsk kors og væggene i dette mausolæum er dekoreret med de mest vidunderlige mosaikker i romersk-hellenistisk stil (frugtkurve, fugle, evangelister, apostle og den gode hyrde). I korsets midte er opstillet tre antikke sarkofager og over dem i den mørkeblå stjernedækkede kuppel omgiver de fire evangelistsymboler korset. I hvælvingen over Galla Placidias sarkofag en mosaik med et bogskab rummende de fire evangelier og ved siden af den hellige Laurentius med han rist og på væggen over hvælvingen ses Paulus (med en bogrulle) og Peter (med nøglen).

 

Hvis tiden tillader det, vil vi også besøge det fine arkæologiske museum, der er indrettet i bispepalæet.

 

Vi afslutter vores besøg i Classe, 4 km sydøst for byen, som i antikken var en romersk havneby.

Kirken her, San Apollinare in Classe, blev påbegyndt omkr. 530 og indviet i 549 efter at exarkiatet var oprettet af ærkebiskop Maximianus.
 
 
Bygningen er en typisk norditaliensk treskibet basilika med en narthex, to sideskibe og en arkade med 24 rigt årede marmorsøjler, der hver står på en lav plint og har kapitæler som mønsterudskårne terninger efter byzantinsk skik.
Kirken er den største i Ravenna og er udvendigt opdelt med buer og pilastre. Klokketårnet er fra det 9.-10. årh. I 15. årh. blev skibets udsmykning fjernet, så alle mosaikker i narthex og skib er relativt nye, men apsis har meget smukke mosaikker fra 6. årh.

 

Dagsprogram
 
10. september
---- Check in i Kastrup lufthavn skal være afsluttet
---- Flyafgang
---- Ankomst Bologna eller Milano lufthavn
Transfer til Ferrara
Indkvartering
20.00 Middag på hotellet
 
11. september
Morgenmad på hotellet
09.00 Guidet byvandring i middelalderbydelen. 
 
   
 
Byen styredes i tre hundrede år af familien Este, der gav byen det udseende den stort set har bevaret op til i dag. Vi skal på denne første byvandring besøge familiens middelalderslot Castello estense, Piazza Savanarola, rådhuset, domkirken, den jødiske ghetto og de maleriske gader Via delle Volte og Via Garibaldi og voldanlægget i den gamle bydel langs Po-kanalens breder.
 
12. september
Morgenmad på hotellet
09.00 starter vi vores anden byvandring i Ferrara, denne formiddag i renæssancekvarteret. Denne bydel er optaget på UNESCOs verdensarvsliste for dens epokegørende byplanlægning. Kvarteret kaldes med rette for Europas første moderne by.
For at løse pladsproblemerne som følge en eksplosiv befolkningsvækst besluttede hertug Ercole I i 1492 at nedrive den nordlige del af den middelalderlige bymur og fik hofarkitekten Biagio Rossetti til at designe en ny bydel, den såkaldte Addizione Erculea (Herkules udvidelse) og til at tegne en ny residens til familien, Palazzo dei Diamanti, hvor to nye hovedgader, Decumanus Maximus (i dag Corsi Porta Po) og Cardo Maximus (i dag  Corso Ercole I d'Este) efter antikt romersk forbillede krydsede hinanden.
 
  
 
Vi går en tur gennem renæssancegaderne og ser de fine palæer, bl.a. Casa Romei, Palazzo di Renata di Francia, Palazzina Marfisa d'Este og besøger Palazzo dei Diamanti med dets rige kunstsamling  og Esternes "lystpalæ" Palazzo Schifanoia med dets pikante freskomalerier. 
20.00 Middag på restaurant

13. september: COMACCHIO, PO-DELTAET og POMPOSAKLOSTERET

Morgenmad på hotellet
08.30 afgang med egen bus på heldagsudflugt. Vi kører først til klosteret Abbazia di Pomposa, hvor vi har en guidet rundvisning ved lokalguide. Dette  benediktinerkloster er et de mest interessante i Mellemitalien, bygget i romansk stil. Det er berømt for sine  karolingske skrifter, som opbevares i klosterets rige bibliotek. Vi ser basilikaen, refektoriet og kapitelsalen.
 
Vi kører derefter til Comacchio, en lille fiskerby beliggende i hjertet af Po-deltaets nationalpark, med et centrum, der er en charmerende labyrint af gyder og kanaler.  
Vi starter vores byvandring gennem Comacchio ved byens vartegn, broen Ponte Pallotta, bedre kendt som Trepponti. Denne bro, der stammer fra 1638, var tidligere Chioggias byport, idet kanalen, der løber under den, forbinder byen med Adriaterhavet. 
   

Derfra går vi ad Via della Pescheria til Vecchia Pescheria. I denne bygning ved det gamle fisketorv arrangeres udstillinger af moderne kunst. Vi fortsætter derfra til broen Ponte degli Sbirri, der i virkeligheden er tre broer, bygget over lige så mange kanaler, der her flyder sammen.

Byen har mange smukke bygninger, bl.a. det nyklassicistiske Ospedale degli Infermi, fra 1771 nu museum om Po-deltaets historie og kultur.
Efter vores lille byvandring vil der være mulighed for at spise frokost på en af nyens mange fiskerestauranter, hvor specialiteten er ål.
 
Derfra kører vi til Volano, pontile Oasi Cannevié, hvor vi går ombord på en båd, som vil sejle os rundt i det enestående naturområde, som Po-deltaet med dens rige og sjældne flora og fauna udgør. 
Efter sejlturen kører vi tilbage til Ferrara.
20.00 Middag på hotellet

14. september: RAVENNA

Morgenmad på hotellet
08.30 afgang med egen bus på heldagsudflugt til en af rejsens absolutte højdepunkter, Ravenna.
Byen er et skatkammer, der vidner om en glorværdig fortid med en forfinet kultur. Siden begyndelsen af det 5. århundrede har byen været hovedstad i et storrige hele tre gange. Første gang i den sidste fase af Det vestromerske rige (402-403), anden gang under goterkongen Teodorics styre (493-526) og sidste gang under den byzantinske dominans (553 - 751). Et vidnesbyrd om denne storhedstid er de værdifulde mosaikker i de oldkristne og byzantinske bygninger, som har bragt byens på UNESCOs verdensarvsliste.
Vi har en guidet byvandring til de vigtigste seværdigheder med besøg i  Basilica di San Vitale og  Galla Placidias Mausolæum, “Domus dei Tappeti di Pietra”, arianernes dåbskapel  og kommer også forbi Dantes grav (se den detaljerede beskrivelse i indledningen).
Frokost på egen hånd.
Sent på eftermiddagen retur til Ferrara.
20.00 Middag på hotellet

15. september: FAENZA og BRISIGHELLA

Efter morgenmaden  forlader vi hotellet og Ferrara og kører 
09.00 til Faenza.
 
 
 
Byen var siden 1300-tallet et vigtigt politisk og kulturelt center takket være de tætte bånd mellem de lokale byherrer, Manfredi-familien, og Firenzes Medici-familie
I århundreder er byen blevet forskønnet med arkitektur og kunst, der har bevaret deres fascination. 
Besøget indledes på det internationale keramikmuseum MIC, hvor vi naturligvis først og fremmest skal studere den lokale keramik fra renæssancen - fajancen.
Derfra går vi en kort tur gennem byen til bl.a. Piazza del Popolo med palæerne Palazzo del Podestà og Palazzo Municipale (rådhuset), som tidligere var Manfredi-familiens residens, og videre til  Piazza della Libertà med domkirken fra slutningen af 1400-tallet med betydningsfulde kunstværker fra renæssancen. 
Der vil være tid til at spise frokost i Faenza inden vi kører videre til den lille, maleriske landsby Brisighella. 
Karakteristisk for den lille by er l'Antica Via del Borgo, en buegang i første sals højde langs hovedgaden, et bolværk for den bagvedliggende borg og i fredstid anvendt som standplads for de handlendes kærrer, hvorfor den populært kaldes æselgangen.
 
 

Vi skal også besøge Kollegiatkirken San Michele Arcangelo med en smuk altertavle af Marco Palmezzano.

Efter besøget her kører vi til Bologna, til vores nye hotel i centrum.

20.00 Middag på restaurant nær hotellet.

16. september: BOLOGNA

 Efter morgenmaden starter vi
10.00 en guidet byvandring, der starter på Piazza Maggiore med nogle af byens vigtigste monumenter: Palazzo Comunale (rådhuset), Palazzo del Podestà, Palazzo dei Notai og Neptun-fontænen, byens symbol (i marmor og bronze af den flamske kunstner fra ca. 1565. Den er symbolet på den pavelige magt. Som Neptun herskede over vandene, herskede paven over verden.
   
Vi skal derefter bl.a besøge basilikaen San PetronioPalazzo dell'Archiginnasio, universitetets gamle hovedbygning, Mercato di mezzo, Bologna-gastronomiens hjerte med dens middelaldergyder, der har bevaret  deres antikke navne, med deres historiske butikker og fødevarestande. 
 
Vi fortsætter til Santo Stefano, et bygningskompleks bestående af syv kirker (eller fire, afhængig af hvordan man tæller) fra det 5. årh.
 
 
Vi slutter turen af ved Bolognas to skæve tårne, strategisk placeret ved indgangen til byen ved den antikke Via Emilia, Torre Garisenda og Torre Asinelli, et symbol på Bologna "la turrita" (det tårnkronede Bologna), som byen tidligere benævnedes på grund af de mere end 100 tårn-huse, hvoraf der i dag kun er godt tyve tilbage.

Resten af dagen til fri disposition

20.00 Afsluttende middag på restaurant

17. september

Morgenmad
Transfer fra hotellet til Bolognas lufhavn
Flyafgang
Ankomst København

 

Hoteller

Hotel Carlton - 3***superior i Ferrara
 
 
 
Hotel Carlton ligger midt i Ferrara, 5 minutters gang fra Ferrara Domkirke, operahuset og slottet Castello Estense. Der er gratis trådløs internetadgang og cykeludlejning.

Samtlige værelser på Carlton har aircondition, minibar og LCD-tv med Mediaset Premium-kanaler. De har også eget badeværelse med toiletartikler og hårtørrer.

Der er morgenmadsrestaurant.

 

Hotel Donatello - 3*** i Bologna
 
 
 

Dette hotel ligger i Bologna bymidte, kun 5 minutters gang fra Via Indipendenza, Neptunontænen og Piazza Maggiore. Der er en døgnåben reception. 

Alle 38 værelser er lydisolerede og har gratis Wi-Fi og minibar. Gæster kan desuden nyde godt af faciliteter såsom tv med satellitkanaler, roomservice og hårtørrer.

Pris ved indkvartering i dobbeltværelse med bad
Tillæg ved indkvartering i enkeltværelse med bad
Tillæg ved indkvartering i dobbeltværelse som enkeltværelse med bad i Ferrara og enkeltværelse med bad i Bologna
 
Prisen inkluderer
  • Flyrejse København-Bologna t/r inkl. skatter
  • Egen bus til alle de i programmet nævnte transfers og udflugter
  • 5 overnatninger på ovennævnte hotel i Ferrara 
  • 2 overnatninger på ovennævnte hotel i Bologna
  • 7 x morgenmad
  • 4 middage på hotel i Ferrara (inkl. vin og vand)
  • 1 middag på restaurant i Ferrara (inkl. vin og vand)
  • 2 middage på restaurant i Bologna
  • dansk rejseleder fra rejsens begyndelse til slutning
  • lokalguider ---
  • entreer til alle de seværdigheder, museer, kirker og samlinger, der besøges jf. program
  • My Fe card i Ferrara. der inkluderer: turistskat Ferrara + gratis entré til følgende museer (med forbehold for ændringer i 2019):
  • Palazzo Schifanoia - Civico Lapidario, Palazzina Marfisa d'Este, Museo della Cattedrale, Museo di Casa Romei, Museo del Risorgimento e della Resistenza, Museo Archeologico Nazionale, Pinacoteca Nazionale, Museo Civico di Storia Naturale, Casa di Ludovico Ariosto, Museo Riminaldi, Palazzo Bonacossi ,Palazzo Turchi di Bagno, Orto botanico - Erbario  og reduceret entré til museet Meis - samt entré til Abbazia di Pomposa
  • Turistskat Bologna
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • moms og andre skatter og afgifter

 

Powered by Website Baker