Ferrara, Bologna, Ravenna og Padova - september 2013

Denne rejse går til regionen Emilia-Romagna i Mellemitalien med en enkelt afstiller til Padova i naboregionen Veneto.
Området har været et åndscenter gennem århundreder, ikke alene for Italien, men for hele Europa, på grund af deres universiteter, de ældste i den vestlige verden, men også på grund af deres fyrstehoffer, hvor tidens ypperste kunstnere færdedes og virkede.
 
Ferrara, som er vores base på rejsen,  er hovedby i provinsen af samme navn i Emilia-Romagna-regionen i Mellemitalien.
Byen har godt 130.000 indbyggere og er ærkebispesæde.
I 1995 blev byen optaget på UNESCOs verdensarvsliste som unikt eksempel på en velbevaret renæssanceby. Nogle få år senere kom det nærliggende Po-delta på listen.
Den indre by har en velbevaret middelalderkerne med bl.a. et af Europas ældste universiteter (1391). Mod nord findes en renæssancebydel, der er blevet betegnet som den første moderne by i Europa.
Ferraras mange kirker og paladser stammer fra byens storhedstid i 1200-1500-t. under fyrstehuset Este, hvis store palads, Castello Estense, i gotisk stil blev opført i 1300-1500-t.
 
Byens romansk-gotiske domkirke har en rigt udsmykket facade. Palazzo Schifanoia (1300-1400-t.) huser bymuseet med bl.a. kirkekunst og byhistoriske minder og Pinacoteca Nazionale i renæssancepaladset Palazzo dei Diamanti har fremragende værker af især lokale kunstnere fra 1400-1500-t.; et moderne kulturcenter rummer bl.a. Galleria d'Arte Moderna med nyere italiensk malerkunst.
Historie
Ferrara spillede ingen nævneværdig rolle i antikken, og først i 700-t. omtales byen under skiftende lombardisk, karolingisk og paveligt herredømme. I striden mellem pave og kejser om de italienske områder i 1100-t. blev Ferrara reelt en fri bykommune. Til stadighed spillede dog lokale, landejende adelige en politisk rolle i byen, oftest i dyb indbyrdes kamp. Omkring 1200 dukkede slægten Este op i byen med Azzolino 7. Este (1205-64), der valgtes til podestà, dvs. højeste eksekutive embedsmand, valgt for et halvt år ad gangen.
Det blev begyndelsen på en næsten 400-årig forbindelse mellem denne by og Este-familien. Fra 1250 var slægtens magtudøvere signori (byherrer), og ved 1300-t.s midte begyndte Esterne et omfattende byggeri. Fra 1400-t.s anden halvdel udfoldede der sig i den stadig ret lille by en frodig renæssancehofkultur, der placerede den blandt de mest betydningsfulde i Italien mht. arkitektur, malerkunst, digtning, teater, musik og humanistisk lærdom, og i den følgende tid tiltrak hoffet og byen mange originale ånder som fx Ludovico Ariosto, Jean Calvin og Torquato Tasso pga. Esternes store og relativt frisindede mæcenat. Byen blomstrede specielt under Borso 1. (1413-71), hertug af Ferrara i 1471, og hans bror Ercole 1. (1431-1505), der begge tjente store formuer som condottièri (hærførere) i de mange lokale italienske krige.
I årene omkring 1500 blev Ferrara tredoblet i størrelse (til over 100.000 indb.)pga. en byudvidelse mod nord, der anlagdes efter renæssancens bedste byplanteorier, og Ercole indkaldte fremmede eksperter for at få skabt mere handel og produktion i sit lille hertugdømme, som lå klemt inde mellem lokale stormagter som Milano og Venezia. Den store tid gik dog mod 1500-t.s slutning på hæld, og da Esternes mandslinje uddøde i 1597, erklærede pave Clemens 8., der havde et gammelt krav på Ferrara, lenet for hjemfaldet til Pavestaten; efter 1597 og op til Napoleonstiden var Ferrara provins i Kirkestaten. I 1860 tilsluttede hertugdømmet sig det nye italienske kongerige.
 
 Bologna er hovedstad i regionen Emilia-Romagna i det centrale Italien. Byen er grundlagt af etruskerne helt tilbage i 534 f.Kr. under navnet Felsina. Siden, helt op til Italiens samling, har byen haft en meget omtumlet historie.
Byen har i dag ca. 370.000 indbyggere.
Mange italienske byer har et tilnavn, der refererer til byens oprindelse eller som siger noget karakteristisk om den.
Bologna her hele tre: La dotta, la grassa e la rossa – den lærde, den fede og den røde.
Den lærde skyldes byens universitet, som blev grundlagt i 1088, og dermed er den vestlige verdens ældste.
Den fede henviser til befolkningens store kærlighed til solid, opulent og velsmagende mad og den røde til byens fremherskende farve, idet de fleste bygninger er opført i teglsten, men også til byens nyere politiske forhold, idet man lige siden slutningen af 2. verdenskrig har haft et venstreorienteret styre.
Lærd og fed hører i øvrigt nøje sammen, idet man for at fastholde det store antal studerende, som i flere hundrede år gjorde universitet til Europas største og Bologna til Europas 5. største by, sørgede for at de fremmede fik en mad, som de kunne lide og i rigelige mængder.
Man har således i Bologna siden middelalderen haft et internationalt køkken for at de mange udenlandske studerrende ikke skulle føle hjemve.
La rossa kaldes den på grund af den fremherskende farve i byrummet, idet de fleste bygninger er opført i teglsten, men mange tænker med dette tilnavn også på byens politiske orientering, idet byen har haft et ventrorienteret bystyre i næsten alle årene siden 2. verdenskrig.
 
Byens historie
Bolognaområdet har været befolket fra meget tidlig tid. Der er gjort betydningsfulde fund af flere hundrede grave og henved 1000 hytter fra jernalderen (900-400 f.Kr.). Fra midten af det 6 årh. f.Kr. til slutningen af det 5. årh. f.Kr. etablerede etruskerne byen Felsina omgivet af mure. Byen blev et center for den etruskiske ekspansion i Norditalien. Denne bosættelse blev erobret og besat af barbarer indtil den i 191 f.Kr. blev erobret af Romerne og udvidet og ombygget. Byen fik navnet Bononia og den udviklede sig til et centrum i det norditalienske vejsystem som et landbrugs- og handelscentrum. Den blev allerede under kejser Augustus  regnet blandt de største byer i Italien.
Kristendommen kom til byen i slutningen af 300-tallet og Zama blev den første biskop.
Den hellige Petronius, som var biskop i byen i begyndelsen af 500-tallet, er byens skytshelgen. Han genopbyggede byen efter babarernes invasioner i det foregående århundrede.
Efter Det Vestromerske Riges opløsning i slutningen af 400-tallet, kom Bologna under skriftende herskere. Først blev byen en del af det byzantinske Exarkat (554-728), så det longobardiske kongerige, dernæst under frankerne (Pipin den Lille, 754-756) og endelig under kejser Karl den Store, der dog efter sin kroning i Peterskirken år 800 overdrog byen til paven. I de næste 200 år ophører pavens magt i Rom og kejserens magt bliver overladt til en række småfyrster. Først med kejser Henrik IV (1056-1105) og hans søn Henrik V (1105-1125) opnås der delvis fred mellem kejser og pave.
I begyndelsen af 1500-tallet bliver byen erobret af Pave Julius II, og tilbringer over tre århundreder derefter som en del af pavestaten, med korte fransk-østrigske afbrydelser helt frem til Italiens samling i 1860.
Byen er berømt for sine arkader. Hele 40 km er der af dem. Dem begyndte man at konstruere samtidig med universitetet, da man skulle bruge mange og billige boliger til de studerende. Da man dengang, og til dels stadig væk i dag, betalte skat af det bebyggede areal (i stueetagen) kunne man udvide husende fra 1, sal og opefter uden at betale mere i skat.
Bologna er rig på historiske bygninger fra middelalderen og renæssancen. Der er et par hundrede kirker og klostre, et utal af palæer og smukke torve med skulpturer og fontæner.
Byplanen stammer fra romerriget, og den historiske bykerne er en af de største og bedst bevarede i Europa, men selv de største gader er smalle og krogede.
Man har fra politisk hold bevidst tilstræbt en byudvikling, der har bevaret centrum med en ligelig blanding af boliger, butikker og kontorer, således at der er liv i byen både i dagtimerne og om aftenen.
Byens vartegn er de to skæve tårne Torre Garisenda og Torre degli Asinelli, begge opført i perioden 1109-1119. S. Stefano er et unikt bygningskompleks  med fire kirker fra 1000-1200 tallet.
Der er flere middelalderlige kirker og paladser fra 1200-1500 tallet og på Piazza Maggiore den mægtige kirke S. Petronio. Pinacoteca Nazionale rummer en værdifuld kunstsamling og Museo Civico har betydelige arkæologiske samlinger.
Strenge regler for biltrafik gør Bologna til en pragtfuld by at spadsere og shoppe i. Centrum er lukket for privatbiler fra klokken syv morgen til otte aften, hver eneste dag året rundt.
Her finder man de store modehuses elegante butikker, og her vrimler det med restauranter, som både serverer luksusretter og enkle specialiteter.
For bologneserne har det at spise godt topprioritet. Tæt på den berømte basilika San Petronio er der et kvarter, som er et eldorado for gourmeter.
Her finder man fødevarer af højeste kvalitet, bl.a. naturligvis de lokale specialiteter som Parmaskinke, parmesanost, balsamico, pølser, herunder den bolognesiske mortadella og den berømte, håndlavede pasta tortellini.

Ravenna
Ravenna var allerede i 300-tallet bispesæde.
Da Kejser Konstantin i begyndelsen af 300-tallet flyttede Romerrigets hovedstad til Byzantium og der grundlagde Konstantinopel, så flyttede Vestrigets hovedstad til Milano.
Sidst i århundredet, da barbarerne pressede på fra nord og øst flyttedes vesthovedstaden til Ravenna, hvor den befandt sig fra 404 til Vestrigets undergang.
Kejser Honorius, 395-423, var af sin fader, kejser Theodosius, 379-395, gjort til medkejser allerede i 393, og da faderen døde i 395 blev riget delt mellem brødrene Honorius og Arcadius, hvor sidstnævnte blev kejser over Østriget, 395-408.
Med hovedstadsrang blev Ravenna derfor fra ca. 400 en vigtig arkitektonisk og kulturhistorisk byggeplads. Kejser Honorius og hans halvsøster, Galla Placidia, begyndte at opføre bygningsværker værdige for en kejserhovedstad.
Efter Honorius havde hersket over riget fra Ravenna fra 404 blev byen erobret af barbarerne i 476 under Odoacer, der blev italiensk konge under kejser Zeno i Konstantinopel.
Odoacer regerede dog ikke længe.
Ostrogoten Theodoric belejrede byen fra 489, og den faldt i 492 efter et stort slag og Odacer blev dræbt.
Herefter regerede Theodoric frem til 527.
Under kejser Justinian, 527-565, generobrede Østromerne området, og der blev i byen indsat en slags kejserlig vicekonge - en exark.
Dette system med byzantinsk overhøjhed virkede frem til 738, da  lombardernes konge Luitprand ødelagde Classis, og omkring år 752 faldt selve Ravenna under hans efterfølger Aistulfs angreb.
Herefter tilhørte byen forskellige fyrstedømmer, det tysk-romerske Rige, frankerkonger, pavestaten m.fl. og Ravenna genvandt aldrig sin betydning.
Skønt krige, ikke mindst den sidste verdenskrig, har skab store ødelæggelser i byen, så er mange af de oldkristne bygninger velbevarede.
Foruden selve bygningsværkernes arkitektur er det disse bygningers mosaikker, der har gjort Ravenna berømt.
Ravenna er det eneste sted i Vesteuropa, hvor man kan se så mange mosaikker, og selv om en del af dem, siden de blev fremstillet, har været gennem ret hårdhændede restaureringer, så er Ravenna stadig et besøg værd alene for disse mosaikkers skyld.
Vi skal se mange af disse oldkristne bygninger under vort besøg:
Kirken San Apollinare in Classe, blev påbegyndt omkr. 530 og indviet i 549 efter exarkiatet var oprettet af ærkebiskop Maximianus.
 
Bygningen er en typisk norditaliensk treskibet basilika med en narthex, to sideskibe og en arkade med 24 rigt årede marmorsøjler, der hver står på en lav plint og har kapitæler som mønsterudskårne terninger efter byzantinsk skik.
Kirken er den største i Ravenna og er udvendigt opdelt med buer og pilastre. Klokketårnet er fra det 9.-10. årh. I 15. årh. blev skibets udsmykning revet ud, så alle mosaikker i narthex og skib er relativt nye, men apsis har mosaikker fra 6. årh.
San Apollinare Nuovo-kirken i Ravenna hører til de betydeligste fra det 6.årh. og er byens største kirke. Den blev opført af Theodoric, ostrogoternes konge, omkring 490-500-514. Theodoric ønskede, det skulle være den største af de arianske kirker, og dens oprindelige navn var San Martino in Coelo Aureo, hvilket navn den var kendt under frem til det 9. årh.
 Kirkens midterskib afgrænses af 24 marmorsøjler fra Rom eller Konstantinopel med korinthiske kapitæler. Sidevæggene har  mosaikker fra det 6. årh.
Mange af denne kirkes former kan findes også i den 50 år ældre kirke, San Apollinare in Classe, og navnesammenfaldet er givet ikke en tilfældighed.
 
Padova
Byen bryster sig af, hvad den ikke har: en helgen uden navn, en eng uden græs og en cafè uden døre.
Helgenen uden navn er Sankt Antonius, men for padovanerne er han simpelthen helgenen, som de ikke føler, at de behøver at nævne ved navn.
 
Engen uden græs, eller som den hedder på italiensk: Prato della Valle (dalengen), er i virkeligheden en plads, der med sine 90.000 m2 og sin rige kunstneriske udsmykning ikke er blandt de meste undseelige.
En af de største af sin art er også caféen Pedrocchi, der godt nok har døre, der imidlertid altid står på vid gab, på grund af de mange besøgende, der konstant strømmer ind og ud.
Et stykke eklektisk arkitektur fra sidste halvdel af 1800-tallet, der tidligere var mødested for byens intellektuelle – deraf betegnelsen litterær café.
Padova savner således ikke storhed, der kan sammenlignes med storesøsteren Venezia.
Et andet grandiøst bygningsværk er Palazzo della Ragione (kaldet il Salone) fra 1218, oprindelig byens retsbygning.
Salonen på den øvre etage er den største ”hængende” sal i verden. 81 m lang , 27 m bred og 27 m i højden.
Padova har endvidere Italiens og Europas næstældste universitet (efter Bolognas) fra 1222, hvor blandt andre Galilei har undervist.
Universitetet har bevaret mange interessante bygninger, blandt andet det, der indeholder det anatomiske teater.
Imponerende er også Antonius Basilikaen, eller Helgenens kirke som padovanerne kalder den, som blev påbegyndt i 1232 i forbindelse med Antonis helgenkåring, og som i et af kapellerne opbevarer nogle af hans jordiske rester.
Den er 110 m lang og kuplen er 67 m høj.
Basilikaen er opført over en neget lang periode, hvilket arkitekturen bærer præg af. Stilarterne er mange, fra byzantinsk og romansk til gotiske og med enkelte elementer i renæssance og barok.
Den rummer fine freskomalerier i gotisk stil af malerne af Altichieri og Giudo dè Menabuoi og skulpturer og bronzerelieffer af den florentinske renæssancekunstner Donatello.
I Padova vil der også være mulighed for at opleve en smuk natur, om end en noget tæmmet af slagsen.
Gennem byen løber floderne Brenta og Bacchiglione. Førstnævnte har sin udmunding i Adriaterhavet ved Venezia og sidstnævnte løber sammen med Po, Italiens største flod.
Derudover er der et net af kanaler i og uden for byen, som alle besejles. 
 
Hvad Padova imidlertid nok er mest berømt for er det fantastiske Scrovegni kapel udsmykket med freskomalerier af Giotto i 1305.
Giotto kaldes den første moderne maler idet han brød med den stive, todimensionelle stil og dermed banede vejen for renæssancekunsten.
Han er nok mest kendt for sin freskecyklus over Frans’ liv i San Francesko-kirken i Assisi, men her i Scovegni-kapellet finder vi et mere komplet og forfinet værk af kunstneren, der skildrer Kristus' og Jomfru Marias liv.
 
Rejseplan 
 
Torsdag 12.09 
09.45 Seneste mødetid i Kastrup lufthavn
11.45 Flyafgang med KLM
13.10 Ankomst Amsterdam
14.35 Flyafgang fra Amsterdan
16.20 Ankomst til Venezia
Transfer med turistbus til Ferrara og indkvartering
20.00 Tilbud om middag i Ferrara 

Fredag 13.09
Morgenmad
09.00 Ca. 4 timers byvandring i Ferrara. der bl. bringer os til Catello Estense, rådhuset, domkirken og markedet, der netop finder sted om fredagen.
Resten af dagen til fri disposition

 

Lørdag 14.09

Morgenmad

09.00 Heldagsudflugt til Bologna med tog (ca. en halv time mellem de to byer).

På vore byvandring i Bologna vil vi bl.a komme til Piazza Maggiore, rådhudet og kirken San Petronio, kirkekomplekset 7 chiese, universitetet og middeladerkernen med dens mange specialbutikker.


Søndag 15.09

Morgenmad

Dagen til fri disposition i Ferrara (mulighed for udflugt, f.eks. til Venezia)


Mandag 16.09

Morgenmad

09.00 Heldagsudflugt til Ravenna med tog (ca. 1 time og 15 minutter mellem de to byer).

Vi vil på vore byvandringer i Ravenna koncentrere os om kirkerne med deres berømte mosaikker.

Vi vil også besøge S. Appolinare in Classe lidt uden for byen (se beskrivelsen af Ravenna ovenfor).


Tirsdag 17.09

Morgenmad

Heldagsudflugt til Padova (ca. en time mellem de to byer). I Padova vil vi på vores byvandring bl.a. komme til Prato della Valle, San Antonio basilikaen, Palazzo della Ragione og Capella degli Scorvegni.

 

Onsdag 18.09

13.30 Transfer med turistbus til Venezia lufthavn

17.15 Afrejse fra Venezia med KLM

19.15 Ankomst til Amsterdam 

21.35  Afrejse fra Amsterdam 

22.55  Ankomst til København

 

Hotel de Prati ***

 

 

Hotellet ligger i centrum på grænsen mellem middelalderbyen og renæssancekvarteret.

Det ligger i en fredelig gade kun få hundrede meter fra nogle af de vigtigste seværdigheder som Castello Estense, domkrken og Palazzo dei diamanti.

 

 

Det er et lille familiedrevet hotel med reception, bar/lounge og morgenmadssal.

Værelserne har alle skrivebord, telefon med direkte linje, minibar, Satelit-TV og privat badeværelse med bruser, bidet og hårtørrer.

Der er endvidere gratis internetadgang.

Der er buffet-morgenmad på hotellet.

 

       

Pris         

Kr. 6.995,- pr. person i dobbeltværelse med bad/toilet

Tillæg kr. 755,- pr. person i enkeltværelse med bad/toilet

 

Prisen inkluderer:

-   Flyrejse København – Amsterdam - Venedig med KLM t/r

-   Skatter og afgifter pr. 20. februar 2013

-   6 overnatninger på Hotel de Prato med morgenmad

-   Bustransfer Venezia lufthavn - Ferrara t/r

-   Alle de i programmet omtalte rundvisninger og udflugter 

-   Teknisk og faglig rejseleder fra rejsens star til slut

-   Turistskat i Ferrara

     

Ikke inkluderet: entreer (som på de offentlige museer og samlinger er gratis for pensionister +65)


Deltagerantal: ca 15

Der er således tale om en lille intim gruppe, hvilket vil øge udbyttet af udflugterne og samværet for deltagerne.


Rejseledere:

Teknisk rejseleder: Vagn Jensen

Faglig rejseleder: Inge-Marie Christiansen

De to rejseledere modtager ikke honorar for deres arbejde.

 

Transportmiddel på udflugterne.

Der køres i lejet bus fra og til Venezia, men på udflugterne køres der med tog, som er det hurtigste og mest bekvemme transportmiddel, idet man med tog kommer fra det ene centrum til det andet, mens turistbusserne kun kan kære helt ind i centrum, hvis de har gæster til et hotel.

 

Rejsebestemmelser

For at deltage i rejse med Italiensk Forum er det en forudsætning at alle deltagere er medlem af foreningen. Kontingentet er kr. 175,- pr. person og er gyldig i det år rejsen foretages i. 

Bestilling og betaling
Du kan bestille din rejse ved at sende en email til italiensk@forum.dk
Husk at angive alle deltageres navne præcis som de er anført i deres pas. Hvis du ikke har mulighed for at tilmelde dig på vores hjemmeside kan du rekvirere en tilmeldingsformular hos Italiensk Forum. 
Foreningens tekniske arrangør AlfA Travel sender bekræftelse med indbetalingskort. Depositum 
er kr. 1500,- pr. deltager. Hertil lægges kontingent til foreningen på kr. 175,- hvis ikke man 
allerede har betalt kontingent for det år, som rejsen afvikles i. Depositum + event. kontingent 
skal indbetales senest den dato, som er anført på girokortet. Restbeløbets forfaldsdato fremgår 
af bekræftelsen samt girokort. Det er også muligt at overføre betaling via homebanking til AlfA 
Travel’s konto (reg.nr. 7590) 1554834. Husk ved bankoverførsel at anføre bookingnummer. 
Overholdes de anførte betalingsfrister ikke, forbeholder AlfA Travel sig ret til at annullere rejsen 
uden varsel.

Priser
Priserne er priser pr. person, med mindre andet er nævnt i rejsebeskrivelsen.

Afbestillingsforsikring
Vi anbefaler at tegne en afbestillingsforsikring fra Europæiske Rejseforsikring A/S.
Forsikringen tegnes hos AlfA Travel og dækker afbestilling lige op til afrejse i tilfælde
af akut opstået sygdom, alvorlig tilskadekomst eller dødsfald hos den rejsende selv, dennes ægtefælle, svigerbørn, samlever, børn, forældre, svigerforældre, svigerbørn, børnebørn, bedsteforældre, svigerinder eller svogre.
For de fleste af de udbudte rejser, kan det betale sig at tegne en årsafbestillingsforsikring, der gælder i 1 år fra tegningsdatoen (dækker op til Kr. 10.000,- pr. person) pris kr. 242,- og kr. 716,- for familier.
Prisen for gentegning er kr. 180,- for individuelle og 422,- for familier. Vælges årsafbestilling, skal CPR-nummer anføres ved bestillingen.

Afbestillingsregler
Ved afbestilling mere end 60 dage før afrejse er depositum fortabt.
Ved afbestilling mindre end 61 dage, men mere end 14 dage før afrejse er udover depositum 
50% af rejsens pris fortabt.
Ved afbestilling mindre end 15 dage før afrejse er rejsens totale pris fortabt.

Prisændringer
Der tages forbehold for prisændringer efter aftalens indgåelse der skyldes: Ændrede transportpriser, nye skatter og afgifter, ændrede valutakurser. I tilfælde af prisændringer
informerer AlfA Travel hurtigst muligt. Prisændringer afledt af ovenstående berettiger ikke at 
afbestille rejsen. AlfA Travel er ikke berettiget til at ændre prisen, når slutbeløbet er indbetalt, med mindre prisændringen skyldes kundens egne forhold. 

AlfA Travels ansvar
AlfA Travel er ansvarlig for at de i bekræftelsen / fakturaen indgåede aftaler overholdes. 
Opstår der mangler undervejs eller på rejsemålet, skal kunden underrette AlfA Travel, således at AlfA Travel får mulighed for at afhjælpe manglen indenfor rimelig tid. Såfremt AlfA Travel kan afhjælpe en mangel indenfor rimelig tid, har kunden ikke krav på erstatning. Såfremt en mangel først meddeles AlfA Travel efter hjemkomst, fortabes retten til at gøre indsigelse. Krav om erstatning fordrer, at kunden har skriftlig dokumentation for, at der er gjort opmærksom på mangler hos hotel eller transportør. En evt. reklamation skal være AlfA Travel i hænde senest 14 dage efter hjemkomsten. I modsat fald fortabes retten til at gøre indsigelse.

Ansvarsbegrænsninger
AlfA Travels ansvar for person- og tingskade er begrænset til de erstatningsbeløb, der er fastsat i de internationale konventioner, som bl.a. international flytransport – begrænset i henhold til Warszawa-konventionen. Internationale togtransporter – DOTF/CIF konventionen. Internationale skibstransporter – Athen konventionen 

Bagage
Det er kundens ansvar at være forsikret i tilfælde af tyveri, mistet eller beskadiget bagage. 
Desuden påhviler det den enkelte deltager at sikre sin egen bagage ved transfer og bus- eller togskifte. 

Rejseforsikring/Det Gule Sygesikringsbevis
Det påhviler deltagerne selv at være tilstrækkeligt forsikringsdækket til lægebehandling, 
tandlæge, sygehusophold og evt. tilkaldelse/sygeledsagelse og hjemtransport. Bemærk at
dækningen for den offentlige sygesikring indskrænkes pr. 1. januar 2008. Antallet af lande hvor sygesikringen dækker reduceres. Ved rejser til lande udenfor EU/EØS området, gælder den offentlige sygesikring ikke. Ændringerne betyder endvidere, at den enkelte selv skal sørge for evt. hjemtransport i forbindelse med sygdom eller ulykker. Det er derfor vigtigere end nogensinde at sørge for tilstrækkelig dækning i den private rejseforsikring. 

Glemte sager
Der vil blive opkrævet et ekspeditionsgebyr på kr. 100,- pr. sag samt udgift til porto.

AlfA Travel er tilsluttet Rejsegarantifond (nr. 1157) og medlem af Danmarks 
Rejsebureau Forening. 

 

 

 
 
print