Operarejse juli 2010

 

Lukket for tilmeldinger - vi beklager

OPERAREJSE

VERONA OG TORRE DEL LAGO

27. juli - 3. august 2010

Rejseleder: Dodo Astrup

 
En operarejse til Italiens store sommerfestivaller med udendørs opera er en hel speciel oplevelse. Ikke bare musikalsk, hvor der præsenteres høj kvalitet, men også hvad angår specielle og flotte scenografier. Hele stemningen med de mange mennesker, italienernes reaktioner på deres yndlingsarier, mørket der falder på, slentreturene inden og så den spændte forventning!
 
Vi skal opleve i alt fire operaer i to af Italiens største udendørs operaer.
Arenaen i Verona, hvor det er en helt særlig oplevelse at overvære en opera i en antik bygning, dette kæmpe amfiteater fra romernes tid.
I Verona hører man typisk operaer af Verdi, men også af andre komponister. Vi kommer til at høre Aida, som den ene af de to operaer. 
I Torre del Lago Puccini er det som navnet siger, Puccini-operaer, vi skal opleve.
Det foregår i et smukt udendørs teater, som netop åbnede sidste år, og som ligger lige ud til Massaciuccoli-søen.
Puccini boede i sin villa netop her ved søen og komponerede også de fleste af sine operaer her.
 
Rejsen er også en kulturrejse, idet vi skal bo i to meget smukke og historiske byer, Mantova og Pisa. Vi lægger rejsens program, således at der bliver tid til at nyde disse byer, og udflugterne vil gå til lokaliteter i den nære omegn.
 
Mantova der ligger i det østligste hjørne af Lombardiet, har en yndig beliggenhed ved floden Mincio.
Floden vider sig ud i tre søer, som omslutter byen. Flere steder er søerne fyldt med Lotus-blomster.
Mantova er en middelalderby, som fik sin store blomstringstid allerede i den tidlige renæssance med den adelige Gonzaga-families indtog.
Familien havde råd til at hyre de bedste arkitekter og malere, og deres palazzo voksede og voksede.
Palazzo Ducale er i dag et kæmpemusum, meget smukt med gårde og haver og fantastisk dekorerede rum med malerisamlinger.
Mest spændede er måske den lille perle af et værelse, som er helt bemalet med frescobilleder fra anden halvdel af 1400-tallet af Andrea Mantegna.
Han har såmænd et portræt med af vores Christian d. I, som var på besøg i den tid, fruen på slottet var nemlig hans svigerinde.
En af Gonzaga-slægtens unge sønner havde lyst til at bosætte sig lidt væk fra sine forældre og byggede derfor sit eget lille palazzo i den anden ende af byen, Palazzo del Te. En harmonisk, smuk bygning udformet af tidens store modearkitekt, Giulio Romano, som også har malet de fantastiske frescobilleder indendørs, som er allegorier over den antikke romerske mytologi, nogle af dem ganske dristige.
Byen er nænsomt bevaret, og det gamle middelaldercentrum står smukt belyst om aftenen. Vi skal bo på et lille tre-stjernet hotel lige midt i byen, hvor man simpelthen går direkte ud i den historiske bykærne, et stenkast fra Palazzo Ducale. Værelserne er yderst enkle, og der er den støj, som det nu giver at bo midt i en italiensk by. Personalet er meget venligt, og hotellet har sin egen charme.
 
Pisa ligge ikke langt fra Torre del Lago og er en spændende by at opdage.
Den er meget andet end Miraklernes Plads med Det Skæve Tårn.
Byen ligge smukt langs Arnofloden, og den var en betydelig flådeby allerede i romertiden, da kystlinjen gik meget længere inde.
Den fik en opblomstring i middelalderen, hvad det store domkirkekompleks jo bevidner og var en af de fire vigtige sørepublikker i Italien.
Den blev rig og præget af indflydelse udefra og udviklede sin egen stil indenfor arkitektur, den såkaldt Pisa-romanske stilart.
Her slog San Stefano-ordenens riddere sig ned i 1500- tallet og byggede også kirker og pladser og skoler. 
Pisa har i dag nogle dejlige arkadegader, lidt ligesom i Bologna, en skøn stor botanisk have og et levende byliv med de mange studerende, som går på byens universitet. Vi skal bo i nærheden af bymidten.
 
 
PROGRAM.
 
Tirsdag 27/7 
10.50 Afrejse fra Kastrup
12.55 ankomst til Venezia lufthavn
Bustransfer til Verona
15.00 Ankomst til Verona
Spedseretur i Verona og lidt tid til spisning inden:
21.00 Opera i Arenaen: Verdis Aida
Hen mod midnat køres videre til Mantova (1 times kørsel)
Indkvartering
Denne første dag bliver lang, men for at flyafgange og operaforestilling skal passe sammen -  og de fleste vil jo gerne se Aida -  må vi undtagelsesvis lægge rejse og operaforestilling samme dag.
Man kunne alternativt køre fra Venezia til Mantova (3 timer) og derfra tilbage til Verona (1 time), og have ca. en time på hotellet, hvis det foretrækkes.
 
 
Onsdag 28/7
Formiddagen til fri disposition. Frokost på egen hånd.
14.00-19.00
Udflugt til Sabbioneta.
Denne senrenæssanceperle af en lille by blev bygget af Vespasiano Gonzaga, som ønskede at bryde fri af sin familie og at skabe sig sin egen by, hvor han kunne dyrke de skønne kunster. Derfor kaldes byen også for ”det lille Athen”.
Her virkede mange forskellige kunstnere for at bygge og udsmykke.
Byen er især kendt for sit lille olympiske teater, en nærmest kopi af Palladios olympiske
teater i Vicenza - samt de helt usædvanlige og store træstatuer af diverse Gonzagaer til
hest og i fuld udrustning.
20.00 Middag på hotellet.
 
Torsdag 29/7
09.30-11.30 Sejltur på Mincio-floden.
I slutningen af juli begynder Lotusblomsternes højsæson, og det er et helt eventyr at sejle på søerne og floden blandt blomsterne – og at se Mantovas fine profil fra båden.
14.00 Frokost på hotellet
17.00 Afgang til Verona
Middag på egen hånd
21.00 Overværelse af Bizets Carmen i Arenaen i Verona
Efter operaen retur til Mantova
 
Fredag 30/7
Formiddagen til fri disposition
Frokost på egen hånd
15.00 Transfer til Pisa
Ankomst til Pisa og indkvartering
20.00 Middag på hotellet
 
Lørdag 31/7
09.00-12.00 Byvandring i Pisa.
Domkirkekomplekset med Det Skæve Tårn ses på egen hånd.
13.00 Frokost på hotellet
19.00 Transfer til Torre del Lago
21.00 Operaforestilling i festivalteatret i Torre del Lago: Puccinis Turandot
Efter forestillingen retur til hotellet i Pisa
 
Søndag 1/8
09.00-14.00 Udflugt til Monti Pisani, et smukt naturområde øst for Pisa.
Besøg i de små bjergbyer, Buti med sit lille teater, Teatro Bartolo og Calci med sit store smukke
Certosa, et meget rigt klosteranlæg.
14.00 Frokost på hotellet
18.00 Transfer til Torre del Lago
Mulighed for en sandwich eller let måltid i Torre del Lago (ikke inkluderet)
21.00 Festivalteatret: Madame Butterfly
Efter operaen retur til hotellet i Pisa.
 
Mandag 2/8
Dagen til fri disposition i Pisa
20.00 afskedsmiddag på restaurant
 
Tirsdag 3/8
16.30 Transfer til lufthavnen i Firenze
19.45 Flyafgang
21.55 Ankomst til Kastrup lufthavn
 
 

Vores hoteller

 
 
Hotel ABC - 3*** hotel centralt beliggende i Mantova
Hotellet er kendt for sit høje serviceniveau og gode køkken.
Der er saloner, snackbar og resturant, og værelserne har alle privat bad, telefon, minibar og TV
 
 
Hotel Royal Victoria 3*** hotel lige ud til Arno-floden i Pisa.
Hotellet er et af Italiens ældste og mest traditionsrige. Det stammer tilbage fra 1839. Saloner, morgenmadsrestaurant og værelser er stiligt indrettede.
Værelserne har alle privat bad, telefon, minibar og TV.
 
Morgenmaden indtager vi på hotellet i Pisa, mens hovedmåltiderne vil blive serveret på karakteristiske restauranter ikke langt derfra.
 
 
 
 
Hvis du/I er interesseret i denne rejse, så send venligst en mail til italiensk@forum.dk
og opgiv navn(e), adresse, tlf.nr og mailadresse.
 
Tilmeldingsfrist: 15. marts (men hurtig tilmelding tilrådes)
 
 
Pris
 
Kr. 9.695,- pr. person i dobbeltværelse  
Tillæg enkeltværelse kr. 1.400,-
Tillæg enkeltværelse og dobbelt- som enkeltværelse kr. 1.545,-
 
Tillæg nummererede operapladser i Verona kr. 357,- pr. person pr. forestilling
Tillæg operapladser længere fremme i Torre del Lago kr. 225,- pr. person pr. forestilling
 
Prisen inkluderer:
-       Flyrejse København – Venedig med Cimber Sterling
-     Flyrejse Firenze – Venedig med Cimber Sterling
-      Skatter og afgifter pr. 12. november 2009
-       Bustransfer Venedig lufthavn – Verona - Mantova
-     Standardbilletter til operaforestillingen Verdis Aida
-     3 overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel ABC i Mantova inkl. halvpension
-     Udflugt til Sabbioneta
-     Sejltur på Mincio-floden
-     Transfer fra Hotel ABC til Arenaen og retur
-     Standardbilletter til operaforestillingen Bizets Carmen
-     Transfer til Pisa
-     4 overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel Royal Victoria i Pisa inkl. morgenmad
-     2 frokoster og 2 middage i Pisa
-     Transfer fra Hotel Royal Victoria til Torre del Lago og retur
-     Standardbilletter til operaforestillingen Puccinis Turandot
-     Udflugt til Monti Pisani
-     Transfer fra Hotel Royal Victoria til Torre del Lago og retur
-     Standardbilletter til operaforestillingen Madame Butterfly
-     Transfer fra Hotel Royal Victoria til Firenze lufthavn
-     Rejseleder fa rejsens start til slut
 
 
 
 
 
 
print